Det er på tide, at økonomistuderende får tidssvarende undervisning i bankdrift

af Rasmus Hougaard Nielsen

Bragt i Berlingske d. 23. november 2019.

I starten af november indleverede økonomistuderende fra 28 universiteter i 11 lande, herunder Københavns Universitet og Copenhagen Business School, et åbent brev til ledelsen på deres respektive universiteter med krav om mere realistisk og tidssvarende undervisning i bankvirksomhed og pengeskabelse.

Det, som de studerende bl.a. påpeger, er, at de undervises i teorier om penge og bankvirksomhed, som er ude af trit med virkeligheden og derfor afvises af de praktikere, der rent faktisk arbejder i banksektoren. Herunder institutioner, som Bank of England, Bank of International Settlement, såvel som Danmarks Nationalbank.

Konkret kan der peges på to problematiske teorier: Den såkaldte brøk-reserveteori, der forklarer tilvejebringelsen af samfundets pengemængde som en lineær funktion af centralbankernes pengeproduktion, samt kvantitetsteorien, der påstår, at en ændring i samfundets pengemængde på lang sigt resulterer i en proportionel generel prisstigning.

Begge teorier er i en moderne kontekst lette at afvise.

Centralbankerne kontrollerer ikke pengeproduktionen

Der eksisterer ikke en lineær sammenhæng mellem mængden af penge produceret af centralbanker og penge skabt i det private banksystem.

De moderne bankers forretningsmodel er ikke at tage indskud af kontanter fra hr. Jensen, som de efterfølgende videreudlåner til fru Hansen, men derimod at producere deres egne penge i forbindelse med, at de yder kredit til deres kunder. Penge som både produceres og efterfølgende kan cirkulere uafhængigt af Nationalbanken via private clearinginstitutioner som f.eks. NETS.

Dette burde være triviel viden for enhver økonomistuderende, som desværre stadigvæk spises af med den forsimplede og empirisk problematiske brøk-reserveteori, som går på, at banker tager indskud fra deres kunder, som de efterfølgende videreudlåner i en proces, som rigtig nok udvider pengemængden, men udelukkende baseret på en initial udvidelse af kontantmængden. Denne teori har ingen gang på jorden i et samfund, hvor de fleste unge mennesker aldrig nogensinde benytter kontanter.

Pengeproduktion fører ikke til traditionel inflation

Endnu mere problematisk er det, at økonomistuderende skoles i den såkaldte kvantitetsteori, som er en fortælling om, at hvis pengemængden udvides, vil det pr. automatik medføre tilsvarende inflation.

I løbet af de sidste årtier er mængden af penge i banksystemet eksploderet uden, at vi har oplevet inflation af betydning. Siden 1992 er pengemængden vokset med ca. 431 pct., mens forbrugerpriserne kun er vokset med ca. 61 pct.

På nuværende tidspunkt er der ikke grobund for at antage, at pengeproduktion fører til tilsvarende inflation. Hverken på kort eller lang sigt. Ikke desto mindre er kvantitetsteorien et essentielt fundament i de teoretiske modeller, der undervises i på de traditionelle økonomistudier.

Kun en krise – eller et hav af studerende – kan skabe forandring

Indtil videre har universiteterne forholdt sig passive til de studerendes kritik, men den sædvanlige undskyldning om, at der ikke findes brugbare alternativer til de nuværende lærebøger, kan forventes.

En sådan undskyldning kan roligt fejes af bordet. Der er masser af udmærket undervisningsmateriale, som vil give de studerende en grundlæggende indføring i penge og bankvæsen og en god forståelse for den moderne, finansielle økonomi.

Bogen Where Does Money Come From? kunne snildt komme på pensum sammen med fag inspireret af det populære onlinekursus Economics of Money and Banking af økonomen Perry Merhling. Derudover burde de studerende som minimum have læst uddrag af værker fra moderne økonomer som Hyman Minsky, der giver en af de bedste beskrivelser af den finansielle samfundsøkonomi.

Nej, det er ikke svært, men det kræver, at universitetsunderviserne kommer ud over deres intellektuelle dovenskab og rent faktisk sætter sig ind i nyt stof. Hvilket dog kan være umådeligt svært for folk, som har investeret hele deres akademiske karriere i et ensporet og statisk paradigme.