Overflod af penge skaber boligprisbobler

af Rasmus Hougaard Nielsen

Bragt i Berlingske d. 22. februar 2020

En af de ældste ideer inden for samfundsøkonomi er teorien om at ændringer i samfundets samlede pengemængde på lang sigt medfører proportionelle ændringer i det generelle prisniveau.

I følge den såkaldte kvantitetsteori kan markedet ikke snydes. Produceres der flere penge, forventes det at priserne i samfundet vokser proportionelt, uden at resten af økonomien påvirkes. Hermed taler man populært om, at penge er neutrale da en forøgelse af pengemængden blot vil føre til inflation i priserne. Grundlæggende er denne teori problematisk i forhold til at beskrive den økonomiske udvikling i en moderne kontekst. I hvert fald hvis man udelukkende benytter de såkaldte forbrugerpriser som indikator for prisudviklingen I samfundet.

Siden 1992 er pengemængden i Danmark, opgjort som summen af kontanter i form af mønter og sedler samt den samlede mængde af indestående I bankerne, vokset med 430 %, mens forbrugerpriserne kun er vokset med ca. 61 %  svarende til ca, 1,7 % om året. Pengemængdevæksten har således ikke haft den forventede priseffekt.

At der ikke er en tæt sammenhæng mellem udviklingen i pengemængden og forbrugerpriserne er dog ikke så overraskende, hvis man forholder sig til simpel empiri og logik.

Kredit er hvad kredit gør

I dag øges pengemængden jo ikke ved at enevældige konger, eller stater for den sags skyld, har fri adgang til pengepressen, som de benytter til at finansiere deres udgifter med. Pengemængden kontrolleres derimod af bankers kreditpolitik, og er dermed afhængig af hvilke formål, som der ydes kredit til.

Økonomen Richard Werner, som har studeret den store krise i Japan i 1990’erne, og de efterfølgende ca. 25 år med deflationspres og 0-rente, tager i sit arbejde udgangspunkt i kvantitetsteorien, men forholder sig i modsætning til mange andre økonomer til måden hvorpå pengemængden øges på. Ud fra denne tilgang har Werner bl.a. påvist, hvordan den økonomiske effekt af bankernes kreditpolitik afhænger af, hvad de yder kredit til.

Ydes kredit til stater, virksomheder eller forbrugere med henblik på finansiering af investeringer og forbrug påvirkes BNP og forbrugerpriserne alt afhængig af kapacitetsniveauet i samfundet. Er der ledig arbejdskraft, maskiner eller andre produktionsfaktorer kan kreditgivningen øge BNP. Er der derimod ophedning eller manglende tillid til fremtiden fører mere kredit højst sandsynligt til stigende priser og lønninger.

I dag finansierer bankernes kredit dog hverken investeringer i små jobskabende virksomheder eller forbrug af mælk og sukker. Stort set alle penge, som pumpes ind i økonomien går ind i ejendomsmarkedet, hvorfor det også er der, at man kan observere en sammenhæng mellem udviklingen i pengemængden og priserne.

Siden finanskrisen i 2009 er korrelation mellem pengemængden og kvadratmeterprisen på ejerlejligheder formentlig noget nær den tætteste makroøkonomiske korrelation, som kan observeres i Danmark, jf. figuren. Formentlig fordi de to variabler opgøre to sider af samme økonomiske handling, da pengemængden netop øges i forbindelse med, at bankerne kreditvurderer deres kunder med henblik på finansiering af handel med ejendomme, som bankerne selv vurderer værdien af.

Kapitalisering og spekulation i jordværdien

Priserne på ejendomme i de store byer stiger ikke fordi alle gerne vil bo der – hvilket mildest talt er en skrøne – men derimod fordi jord og ejendomme er det sikreste værdiopbevaringsmiddel og bedste spekulationsobjekt i en økonomisk tilstand af pengeoverflod, negative renter samt offentlige investeringer i infrastruktur.

Grundlæggende underbygger bankernes pengeproduktion at ejendomsinvestorer og formuende kan kapitalisere på ejendomsværdistigninger, som i sidste ende er samfundsskabte, mens resten af samfundet efterlades med en ejendomsmasse, der er overbelånt, og et ejendomsmarked som i stigende grad ekskluderer mennesker med almindelige jobs. Boligboblen i storbyerne skaber ingenting og fører ingen steder hen andet end mod samfundsmæssig korrumpering og voksende økonomisk ulighed.