Boligmarkedet er et kæmpe pyramidespil - hvornår tør Lars Rohde sige det højt?

Af Ib Ravn, bragt i Berlingske d. 14. december 2020.

Ja, sagde nationalbankdirektør Lars Rohde for nylig i en hyggesnak i radioen. »Det er de kommende boligejere, der betaler de ni mio. kr.,« som ejerlejligheden henne på hjørnet er steget med. Burde Nationalbanken ikke sige det højt?

Radiovært Adrian Hughes havde inviteret til diskussion om »Økonomiens sprog« i »Klog på Sprog« på P1 27. november. Nationalbankdirektør Lars Rohde stillede beredvilligt op, men fik sin sag for. Bl.a. spurgte Adrian Hughes om en lejlighed i hans nabolag, hvis ejere har sovet sig til en prisstigning på ni mio. kr. over en årrække: »Hvordan kan det være godt for samfundet?«

Lars Rohde svarer halvhjertet: »Ja, det stimulerer jo forbruget, og efterspørgslen, så hvis man mener det er godt, er det sikkert godt.«

Så stiller Adrian Hughes killer-spørgsmålet:

»Hvor kommer de penge fra?«

Ja, hvor kommer pengene på boligmarkedet egentlig fra? Når kvadratmeterprisen på et hus er tredoblet over de sidste 25 år, hvor er de penge så kommet fra? Fra ejerlejlighederne? Nej, for der er prisen femdoblet.

Nationalbankdirektøren svarer: »De kommer ingen steder fra, fordi kapitalgevinster er i deres natur altid nogle andres tab. Når vi ikke betragter det på den måde, så er det jo, fordi det er de kommende boligejere, der kommer til at betale den gevinst på de ni millioner, som du nævnte. Der er ingen produktion, der er ingen indkomst, der er ingenting. Der er bare nogen, der overfører penge fra nogle mennesker til nogle andre mennesker.«

Radioværten: »Men Lars Rohde, du får jo boligmarkedet til at lyde som et pyramidespil?«

Lars Rohde: »Jamen, det er det vel også.«

Et chokerende svar - og chokerende ærligt. Pyramidespil er nemlig ulovlige i Danmark ifølge spillelovens § 24. Forpligter det ikke nationalbankdirektøren at have gennemskuet boligmarkedet? Burde han ikke sige det formelt, og henvendt til Folketinget, så de kunne lave et indgreb? Mange politikere aner jo ikke, hvordan de skal fortolke stigende boligpriser. Mange mener, det er et sundhedstegn.

Og hvad med direktørens specielle analyse af pengene, der ingen steder kommer fra. Det lyder som om, at pengene bare dumper ned i skødet på boligkøberne. Men hvorfra? Fra fremtiden? Fra månen? Hvem har meddelt Rasmus og Sofie, at de kan låne fire millioner til bungalowen i Rødovre?

Bankerne skaber pengene

Det har deres bankrådgiver. Bankerne er helt centrale i pyramidespillet. De ejer de realkreditinstitutter, der skaffer millionerne til boligkøberne, og scorer derfor bidraget og renten. Bankerne køber mange af de realkreditobligationer, som finansierer boligkøbet. Bankerne kan yde lån på de sidste 20 pct. af boligprisen.

Her kommer pengene fra: bankerne. Men ikke ved at banken tager indskydernes penge og formidler dem til låntagere. Den skrøne punkterede Nationalbanken i 2014 i en pressemeddelelse : »Bankerne skaber indlån og dermed penge i forbindelse med, at de låner penge ud.«

Bank of England beskrev det lige så præcist i en analyse samme år, : »Private banker skaber penge i form af bankindeståender, når de yder lån. Banken godskriver kundens konto med det udlånte beløb, og i det øjeblik skabes nye penge.«

Disse nyskabte penge løber ind på boligmarkedet, og der puster de priserne op. Andre markeder begrænses af den endelige sum penge, der er til rådighed, fx på husholdningsbudgettet. Bliver æbler dyrere, søger efterspørgslen over mod pærer, og prisen på æbler falder igen. Der er negativ feedback, systemet er stabilt.

Men på boligmarkedet hæmmer stigende priser ikke efterspørgslen. Når ejerlejlighederne bliver dyrere på Østerbro, søger ressourcestærke købere så til Vordingborg? Nej, de øger presset på Østerbro, og bankerne opmuntrer dem.

For når tiderne er okay, som de er i disse år, begrænses bankerne ikke i deres pengeskabelse. De godkender de boligsøgende til endnu dyrere boligkøb i samme kvarter. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed.

Stærkt ustabilt system

Høje boligpriser fører til stadig højere boligpriser, fordi bankerne skaber flere penge til boligkøberne. Det er et positivt feedback-loop, et selvforstærkende system, der er stærkt ustabilt.

Der er måske en boble på vej, og bobler kan springe. En dag sætter bankerne måske den variable rente på boliglån på en kvart million kr. op til ti pct. Det kan mange ikke klare, og der kommer tvangsauktioner, virksomhedslukninger og arbejdsløshed. Sådan er bobler og kriser.

I Nationalbanken ved de udmærket, at banker skaber penge gennem udlånet. Mange af de penge ryger ud på boligmarkedet i et kæmpe pyramidespil. Et par hundrede af Danmarks højest betalte økonomer sidder i Nationalbanken og laver analyser på alverdens økonomiske kuriosa. Hvornår får vi den analyse, der siger, at det aktuelle pyramidespil med bankskabte penge ikke kan vare ved? Hvornår træder nationalbankdirektøren frem på et pressemøde og taler uden omsvøb - som hos Adrian Hughes?