Elefanten i råderummet
/af Ib Ravn og Jonas Jensen, bragt i Politiken 8. september 2022
Læs hele artiklen her.
Udsnit:
Bankernes pengeskabelse kommer aktionærerne til gavn via renter og afgifter. Hvis denne skabelse af kontopenge varetoges af Nationalbanken, kunne fortjenesten ved pengeskabelsen tilfalde fællesskabet, ligesom Nationalbankens øvrige overskud, og dermed indgå i statens råderum.
Vi hører det ikke råbt fra hustagene, at det er bankerne, der skaber ca. 95 pct. af pengemængden i Danmark. Den elefant går Finans Danmark og bankerne meget, meget stille med. Det er da også en indlysende urimelighed, som ikke ville holde til offentlig debat i halvanden uge: Hvorfor skal Nationalbanken, som er statens bank, ikke skabe rigets pengemængde og inkassere gevinsten derved?
Måske beslutter Folketinget sig en dag for at se nærmere på bankernes privilegium med at skabe kontopenge. Måske et par økonomer i Nationalbanken sætter sig ned for at regne ud, hvor stor en møntningsgevinst staten går glip af årligt. Måske vi kan få et tal på størrelsen af elefanten i råderummet: Hvor meget ville der være ekstra til fællesskabet, hvis ikke bankernes aktionærer og de rigeste boligejere blev begunstiget med midler, som et kæmpe flertal af vælgerne formentlig ville mene tilhørte befolkningen som helhed?