Back to All Events

Gode Penge Aarhus: Oplæg v. Ib Ravn - Bankernes pengeskabelse

  • Gode Penge 53 Mejlgade Aarhus, 8000 Denmark (map)
new documents created.png

Gode Penge Aarhus inviterer til efterårets første oplæg!

Ib Ravn (bestyrelsesmedlem i Gode Penge og lektor på DPU), tager onsdag d. 8. september 19 - 21 turen til Aarhus for at gøre os klogere på bankernes pengeskabelse.

I Gode Penge lægger vi stor vægt på at formidle økonomiske temaer og problemstillinger på tilgængelig og vedkommende vis, så alle kan være med! Så tag din kæreste, kammerat, studieven eller søn under armen og lær at forstå, hvordan bankerne skaber penge, og hvilke konsekvenser det har. Ib er en dygtig formidler, og har mange års erfaring med at formidle økonomi, så alle kan være med.

Det er efterhånden alment accepteret, at banker skaber nye penge, når de udsteder lån. Men hvordan foregår det egentlig helt konkret? Og hvordan bidrager det til finansbobler og boligprisstigninger? Det vil Ib gøre os klogere på, så vi kan forstå, hvordan vi i fremtiden kan indrette Danmarks pengesystem mere retfærdigt.

Oplægget begynder 19:00 i Mellemfolkeligt Samvirkes lokale på Mejlgade 53. Lokalet ligger på højre hånd, når i træder ind i baggården. Lokalet har en stor glasfacade, så I kan nemt se os derinde. Der vil være snacks, og vi håber I har lyst til at blive hængende til en snak og en øl efterfølgende.

Dette er det første oplæg i en oplægsrække her i Aarhus, hvor vi håber at kunne fremme en nysgerrig, åben og undersøgende debat omkring økonomiske problemstillinger og fremtidens samfund. I kan følge med i Gode Penge Aarhus aktiviteter her: https://www.facebook.com/groups/1571489873112710 eller tilmelde jer vores mailingliste ved at sende en mail til runa@godepenge.dk   

 

Vel mødt,

Runa Jørgensen

Aarhusansvarlig i Gode Penge

Earlier Event: August 29
Gode Penges Sommerlejr 2021
Later Event: September 15
Økonomiskolen 2021