Back to All Events

Folkemødet 2022 med Gode Penge


  • Folkemødet Havnen i Allinge Allinge, Bornholm Denmark (map)

I år skal Gode Penge igen på Folkemødet!

FOLKEFINANSIERING: Det er dyrt at have egen stand på Folkemødet og derfor laver vi en crowdfunding – en online indsamling – hvor alle, der også vil have gang i debatten om forbedringer af pengesystemet, går sammen og sørger for, at Gode Penge kommer på Folkemødet.

Så gå ind på vores crowdfund-side og giv det, du kan. Vi har også lavet en masse præmier, som du kan få, når du donerer. Tusind tak!

Gode Penge arbejder for et demokratisk og retfærdigt pengesystem. På Folkemødet er der en stor koncentration af politikere, finansfolk, unge og samfundsinteresserede borgere. Der er derfor et stort potentiale for at skabe opmærksom omkring hvordan pengesystemet (ikke) fungerer og hvordan det kan gøres bedre.

Næsten ingen, heller ikke politikerne, ved, hvordan banker skaber penge, at det foregår uden demokratisk kontrol, og at det gør vores økonomi ustabil og kriseramt. På Folkemødet får vi mulighed for at nå ud til mange flere end dem, der allerede interesserer sig for pengesagen. Og så skal vi sørge for, at finanssektorens lobbyorganisationer får modspil. Finanssektoren sidder måske på pengekassen, men Gode Penge har nøglen til fremtidens bæredygtige, retfærdige og demokratiske pengesystem.

Gode Penge har været på Folkemødet adskillige år med stor success, men det er nu et par år siden. Derfor glæder vi os meget til at vi kan komme afsted igen i år, så vi kan få skubbet på debatten fremtidens pengesystem!

Vi kommer igen i år til at holde til i Gode Penges egen stand på havnen. Her skal vi afholde debatter og lave aktivistiske kampagner. Vi skal invitere Den Grønne Studenterbevægelse på en omgang systemkritik, debattere økonomifaget med Rethinking Economics og stille udfordrende spørgsmål til FinansDanmark. Men frem for alt skal vi give borgerne mod og lyst til at debattere og presse på for forskellige muligheder for fremtidens pengesystem. 

Hvis du også skal til Folkemødet, så kom forbi teltet til en god snak og en øl i solskinnet. Og ellers kan du selvfølgelig følge med på vores sociale medier, hvor vi løbende rapporterer slagets gang.

PROGRAM: