Torsdag d. 2. juni kl 17.00 — Mejlgade 53, 8000 Aarhus
Link til facebookevent
Selvom Danmark ikke er med i Eurozonen, lægger den danske pengepolitik sig tæt op ad den europæiske. Det europæiske monetære samarbejde og de integrerede finansielle markeder gør, at den Europæiske Centralbanks pengepolitik påvirker samfundsøkonomien i Danmark. Danmark indgår således i et “trelaget” pengesystem bestående af private banker, Nationalbanken og ECB, hvor der skabes nye penge som bankindeståender i hvert af de tre lag.
I dette projekt, som har modtaget støtte fra af Europanævnet, har vi undersøgt dette “trelagede” pengesystems indflydelse på de tre områder: boligmarkedet, økonomisk ulighed og klimakrisen.
Der vil til arrangementet være to oplæg:
Andrea Thorup, sekretariatsleder i Gode Penge, holder først et kort oplæg om pengepolitikken i Danmark og EUs indflydelse på klimaet.
Derefter får vi et lidt længere oplæg af Stine Quorning, Ph.D.-studerende ved Copenhagen Business School med specialisering indenfor centralbanker, bæredygtig finans og finansiel regulering.
Arrangementet er gratis, åbent for alle, og kræver ingen tilmelding. Efter arrangementet er du velkommen til at blive hængende til en øl/vand og en sludder.
Arrangementet optages, sådan at det også kan streames online.
Læs mere om projektet på www.godepenge.dk/ecb