KAMPEN FOR BILLIGE BOLIGER OG EN GRØN FREMTID – DE UNGES VALG
Gode Penge vil inddrage unge i debatten om to af de mest prioriterede og vedkommende emner blandt unge i forbindelse med folketingsvalget – nemlig boligmarkedet og den grønne omstilling. Målet er at øge de unges viden og indflydelse op til det forestående folketingsvalg gennem forskellige aktiviteter, herunder debataftner, workshops og kommunikation på sociale medier.
Hvor skal vi bo?
Det er velkendt, at unge i dag har markant lavere chance for at komme ind på boligmarkedet end deres forældre, og mange taler sågar om et decideret generationssvigt. Forældrekøb eller formue er ofte de unges eneste adgangsbillet, og størstedelen ender i stedet med tårnhøje gældsudgifter – hvis de da godkendes til et boliglån i banken – eller en tårnhøj husleje. Denne skævvridning af boligmarkedet kan for mange unge betyde, at en stadig større del af deres indkomst går til boligudgifter - eller at de slet ikke har mulighed for at bo i storbyerne.
Hvordan kan vi skabe et mere retfærdigt boligmarked, der ikke automatisk ekskluderer unge? Hvilken rolle spiller bankerne? Og hvad kan der gøres politisk?
Det diskuterer vi fredag d. 28. oktober med Jonas Jensen-Dharmaratne, forperson i Gode Penge.
17-19 på Wesseslagde 2, 2200 København N
Arrangementet afsluttes med en workshop, hvor deltagerne skal på banen og være med til at udtænke løsninger på problemet og styrke kommunikationen til unge.
Arrangementet er gratis og der vil være øl og snacks. Vi glæder os til at se dig!
Tak til Tuborgfondet for finansiering.