SIMA har inviteret Gode Penge til at holde oplæg om, hvad pengesystemet gør ved samfundet.
Forestil dig at være herre over, hvad dine penge er investeret i. Så kunne du undgå ufrivilligt at støtte udvinding af fossile brændstoffer, våbenindustrien, boligbobler og aktiespekulation og i stedet sikre, at dine penge bidrager til den grønne omstilling.
MatterPension og Gode Penge kommer med hvert deres bud på, hvordan du tager magten tilbage over dine penge.
17.20: Introduktion v. Cathrine Gyldensted
17.30: Oplæg v. MatterPension
18.10: Pause med kaffe og kage
18.20: Oplæg v. Gode Penge
- Cathrine Gyldensted har tidligere arbejdet for DR og Radio24syv og er i dag international foregangskvinde inden for løsningsorienteret journalistisk. I en miniserie på Zetland går hun på opdagelse i sin egen pension med målet om at vække et slumrende bjerg af penge og gøre dem grønne ( https://www.zetland.dk/historie/sOJv6Xyk-aerj5nrq-a1ef0 )
- MatterPension er et dansk firma, som i samarbejde med pensionsselskaberne Skandia og AP. Pension udbyder et alternativ til en traditionel pensionsopsparing. MatterPension sikrer, at deres kunders penge ikke investeres i fossile brændstoffer, men i stedet ender hos selskaber, der arbejder for en bæredygtig fremtid.
Læs mere her: https://www.matterpension.dk/about/
Arrangementet er gratis og åbent for alle.
SIMA er en tværfaglig studenterforening på CSS, der arbejder for at sætte mere fokus på klimakrisen set fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv. Efter arrangementet kan interesserede høre mere om SIMA’s arbejde og muligheden for at være med.