Kom med Gode Penge på Folkemødet 2018
Hvis du også er træt af bobler, kollaps og kriser, så kom med Gode Penge på Folkemødet 2018!
** PROGRAMWORKSHOP DEN 22. FEBRUAR: se mere længere nede **
Pengesystemet påvirker næsten alt i vores økonomi og samfund, så hvis vi vil ændre noget, må vi starte der. Gode Penge tager på Folkemødet 2018 for at få flere borgere, journalister og beslutningstagere til at presse på for et nyt bank- og pengesystem. Og vi vil have dig med!
Folkemødet er en politisk festival fra den 14. til 17. juni, hvor politikere, borgere, ildsjæle og journalister er samlet. Derfor er det et ideelt sted for Gode Penge, fordi vi kan nå ud til mennesker, vi ellers sjældent fanger. Vi har fået en teltplads centralt på Folkemødet.
Vi har brug for mange forskellige frivillige kræfter for at nå langt ud og gøre en forskel. Derfor kan vi bruge din hjælp uanset din baggrund. Så længe du er klar til at sprede budskabet om et nyt og demokratisk pengesystem.
Vi sørger for transport og logi til alle vores frivillige - gratis eller mod en mindre egenbetaling.
Hvis du er interesseret i at komme med, så skriv til foreningskoordinator Sofie Brink Nielsen på sofie@godepenge.dk eller ring på 61601568.
PROGRAMWORKSHOP DEN 22. FEBRUAR
Gode Penge var på Folkemødet i 2017 og 2016. For hvert år når vi længere ud, er flere frivillige afsted og har det sjovere.
I år vil vi selvfølgelig gerne lave det bedste program hidtil, så derfor mødes vi den 22. februar fra kl. 17-21 på Fælledvej 12, 2200 Kbh N. Vi sørger for pizza, så du ikke skal tænke på tom mave.
Vi skal brainstorme og udvikle vores aktiviteter i og udenfor teltet. Vi slutter af med at danne arbejdsgrupper, som kan føre de bedste idéer ud i livet.
Tilmelding er nødvendig til sofie@godepenge.dk senest den 19. februar.