Banker og penge på Folkeuniversitetet i Aarhus
Lær mere om banker og penge, når Gode Penge underviser på Folkeuniversitetet i Aarhus.
Du tilmelder dig på Folkeuniversitetets hjemmeside her.
BESKRIVELSE
De private banker spiller en nøglerolle som skabere af samfundets penge. Nationalbanken laver fx kun ca. 6 % af vores penge, nemlig sedlerne og mønterne, mens resten af pengene er cifre på vores bankkonti.
Sådan får vi vores løn, betaler vores skat og terminer, betaler med Dankort og MobilePay samt shopper på nettet. Disse kontopenge styres af bankerne, men næsten ingen forstår hvordan, heller ikke økonomer og bankfolk.
International forskning påpeger, at banker skaber nye penge, når de låner dem ud. Når lånet tilbagebetales, ophører pengene med at eksistere. Der er et konstant flow af nye penge ind i samfundets pengemængde og ud af den igen, og det er bankerne, der styrer vandhanen.
Så hvad er det egentlig for noget med penge? Og hvad foregår der i en bank? Hvor kom pengene fra, da boblen bristede under finanskrisen i 2008? Og hvorfor så ingen den komme? Hvilke alternativer eksisterer der, hvor pengeskabelsen overgives til samfundet?
PROGRAM
Når banker skaber penge som tryllestøv
09.04.2018 kl. 17:30 - 19:15
Ib Ravn, faciliteringstræner og lektor i organisatoriske videnprocesser, Aarhus Universitet
Myter og fakta om pengeskabelsen
16.04.2018 kl. 17:30 - 19:15
Gustav Elias Dahl, HA (mat.)
Realkreditten og bankerne: Fusionen fra helvede
23.04.2018 kl. 17:30 - 19:15
Rasmus Hougaard Nielsen, cand.polit, videnskabelig medarbejder, Copenhagen Business School
Betalingsmiddel eller magtinstrument. Penge i et idéhistorisk perspektiv
30.04.2018 kl. 17:30 - 19:15
Tune Revsgaard Nielsen, MSc i økonomisk historie
Pengereform: Er et demokratisk og transparent pengesystem muligt?
07.05.2018 kl. 17:30 - 19:15
Jonas Jensen, cand.scient.pol